249
seende til al den Overbeviisning, Kraft og Skiøn¬
hed, som de indeholde, og at vi ofte hverken tæn¬
ke eller føle ved den Lyd, som gaaer igiennem
vore Læber. De høieste Tanker og de prægtigste
Maader at udtrykke sig paa, kunde ved alt for
almindelig og uskiønsom en Brug tabe deres Høi¬
hed og Adel; vi have Beviis nok deraf i alle
Sprog. Den Skiødesløshed, med hvilken de
dyrebareste Sandheder af Guds aabenbarede Ord
indprentes i vores spæde Hukommelse; den Ufor¬
sigtighed, med hvilken Lærere, som selv ikke tæn¬
ke og føle, give haard Spise til dem, som endnu
behøve Melk; de vanskabte Fostre af den menne¬
skelige Indbildning, som man indklæder i de gud¬
dommelige Talemaader; den Trældoms Frygt,
med hvilken vi oplæres, skulde de ikke ofte berø¬
ve os, som opfødes i Christenheden, meget af
den Overbeviisning og Rørelse, som en fornuftig
hedning vilde fornemme ved at læse Skriften før¬
ste Gang, og uden forudfattede Meninger? En
Blind, der første Gang aabner sine Øine, hvad
føler han ikke fremfor os, der see Lyset daglig?
Dersom vi undersøge Aarsagerne til Christendom¬
mens hastige Udbredelse iblant de fornuftige Hed¬
ninger, som levede i Apostlenes Tider, og til
dens daglige Aftagelse iblant os, som ere fødde i
Kirkens Skiød, skulde vi uden Tvivl finde, at
disse ikke ere nogle af de ringeste.
