250
Et af de meest skinnende Beviser af den
dybe Viisdom, som taler igiennem Frelserens
Mund, er den Bøn, som han lærte os, en Bøn,
som i saa faa Ord indbefatter den hele Orden, i
hvilken en skabt Aand bør tænke og begiere; en
Bøn, af hvilken hvert Ord giver os mere at tæn¬
ke, end mange Bøger, og som vi læse saa ofte
uden at tænke.
Bønnen er en umiddelbar Omgang imellem
Gud og Sielen, vi forestille os ved samme det
høieste Væsen som nærværende for Sielens inder¬
ste Tanker, og vi fremlegge i samme de meest
skiulte af Hiertets Følelser. Saa kraftigt som
dette Middel, naar det bruges i den rette Orden,
er til at rense og hellige vore Begierligheder, og
til at øve os i den Troe og Hengivenhed i Ska¬
berens Førelser, uden hvilken intet Creatur kan
være lyksaligt, saa meget kan det og misbruges til
at styrke os i vore urene og uordentlige Begier¬
ligheder, dersom vi ikke vide, i hvad Orden vi
skulle bede, og dersom vi driste os til at frembæ¬
re vore daarlige Ønsker for den Alvidende, i Haab,
derved at kunde bevæge hans Almagt til at under¬
støtte dem.
De vise Hedninger indsaae selv, at Mis¬
brug af Bønnen, og en formastelig Tillid til Guds
Almagt kunde forlede Menneskene til mange daar¬
lige Begieringer, ved hvilke de forøgede deres
