252
vore Medskabningers almindelige Beste. Uden
denne Hengivenhed kan Gud ikke saliggiøre nogen
Skabning. Hans egen Salighed bestaaer i at
følge denne Lov, og alle hans Creatures Salighed
i at underkaste sig den, saa vidt deres Jndsigt og
Kræfter gaae. At øve os i denne Hengivenhed,
er Hensigten af de tre første Bønner: Helliget vorde.
dit Navn, tilkomme dit Rige, skee din Vil¬
lie som i Himmelen saa og paa Jorden. Lær
os at kiende og elske dine Fuldkommenheder, at
efterligne dig i Kierlighed til vore Medskabnin¬
ger, og med Glæde at arbeide til det menneskeli¬
ge Kiøns Beste her i denne Deel af dit synlige
Rige paa Jorden.
Førend disse høiere Pligter ere opfyldte, er
det ingen Engel, ingen Monark, intet Men¬
neske tilladt at tænke paa sig selv. Vi have ikke
Ret til at bede om Livet, om de mindste Fornø¬
denheder, om det daglige Brød, uden i den Or¬
den, som er overeensstemmende med hine høiere
Hensigter. Da, naar vi have opfyldt disse, saa
vidt vore Kræfter formaae, er det os først tilladt at
begiere saa meget, som der behøves til at opholde
Livet, saa længe Gud finder det tienligt, til vor
egen og vore Medskabningers Beste. Disse Hen¬
sigter ere saa skiulte for vores indskrænkede For¬
stand, vores Liv saa skrøbeligt, vore Begierlig¬
heder saa umættelige, og Uvisheden om det Til¬
