253
kommende saa stor, at vi ikke kunde være fornøie¬
de, uden at indskrænke os til det Fornødne og det
Nærværende. Giv os i Dag vort daglige
Brød. Giv os det, som efter vores Kald
er fornødent til at leve, saa længe du behager, og
lad aldrig Egennytte forlede os til at opofre vore
Pligter.
Endskiønt de udvortes Levnetsmidler ere
de første af vore Nødvendigheder, saa ere de dog
hverken de eneste eller største Midler til at leve
vel. Vi kunne ikke vente, at Gud opholder
vort Liv et Øieblik længer end hans Viisdoms
Lov tillader. Have vi forseet os imod denne Lov,
have vi opofret Pligterne for Egennytte, og for
at mætte vore nedrige Begierligheder, da er det
den første Pligt at afbede vore Feil, og at fat¬
te et alvorligt Forsæt til at forbedre os. Det
første kunde vi ikke forlange af Gud, uden at for¬
lade vores Næste, og ved det sidste maae vi be¬
tænke, at baade Jndsigt, Dyd og Fuldkommen¬
heder beroe saa meget paa de Omstændigheder, i
hvilke vi sættes af Forsynet, at det beste Forsæt
ikke er tilstrækkeligt uden Guds Medvirkning,
hvorved vi bevares fra saadanne Fristelser, som
vi af vore egne Kræfter ikke kunne imodstaae,
og sættes i saadanne udvortes Forbindelser i Ver¬
den, som kunde tiene til at skierpe vores Jndsigt,
og rense vore Tilbøieligheder. Ligesom vore
