258
Opførsel, føler sine Pligter, ønsker en Løbebane,
hvor han kunde erstatte det Forsømte. Men see,
nu kommer Følgerne af hans Daarligheder. Ar¬
mod som en Bevæbnet overfalder ham, Stolthed,
denne farlige Polypus, har endnu efterladt sig
Rødder, i dem finder han Midler at skiule sin
Usselhed en Tid lang; men den kan ikke tilfreds¬
stille ham i det Forsæt han har til at fortiene sig
noget ved ædlere Drifter. Med daarlige Luft¬
casteller vil den have at han skal skiule sig i sin
egen Dyd, (saa kalder denne Falske den fortiente
Armod) han skal foragte Rigdoms Vælde, og
den umættelige Tørst efter jordisk Ære. Slige
Griller føde ham saa længe det staaer paa, de
indtage hans Sind paa et Kammer, som ikke har
mere Dagslys end det, de nøisomme Finlapper
nyde; hans Seng, hans Stoel, Bord, nogle
Bøger og han selv opfylde det hele Rum, dette
kalder han sit Socratiske Huus, og uden at være
Socrates, bilder sig ind, at hans Dyd ei heller har
givet ham flere Venner end denne dydige Hedning:
havde. Hvis hans egen Dunstkreds ikke lunk¬
nede dette snevre Rum, skulde han ikke lidet for¬
uleiliges af Vinterens Kulde; hans harmede
Sind forjog Madlysten, og dog mættes han af
dette gyldne Sprog, som han i Vellystens Hauge
burde have betient sig af: Naturen nøies med
lidet. Den Kundskab, han desuagtet har
