263
dog at søge større Beqvemmeligheder end dem,
som deres eget Land frembringer, og som enhver
kan forskaffe sig ved sit eget Arbeide. J saadan
en Tilstand troer jeg, at Menneskene kunde være
lykkelige, og maaskee lykkeligere end i nogen an¬
den. Dog nægter jeg ikke, at jo den anden
Epoke, i hvilken en Nation ved Videnskaberne
og Konsterne forhverve sig nye Jndsigter og Be¬
qvemmeligheder, er fuldkomnere, dersom det ikke
var saa vanskeligt at bestemme den Grad, i hvil¬
ken disse virkelig forøge det menneskelige Kiøns
almindelige Lyksalighed, og endnu vanskeligere
ved Love og Indretninger at forebygge den Brug,
af Videnskaberne, som tiener ikke til at oplyse,
men til at forvilde Forstanden, ikke til at forbe¬
dre Villien, men til at skiule Uretfærdighed og
smykke Lasterne, at indskrænke den Overflødighed,
og Pragt, som fødes af en utømmet Begierlig¬
hed, som styrter Menneskene i Laster og Ulyksa¬
ligheder, som sielden endes, uden med et Folkes
almindelige Undergang. Denne bedrøvelige E¬
poke har været den sidste af alle berømte Natio¬
ners Historie, de ved Konsten opvakte Begierlig¬
heder have formeret de menneskelige Nødvendig¬
heder til saa høi en Grad, at Mængden er bleven
til et Rov for nogle Menneskers Begierligheder;
Vellyst, Gierrighed, Hovmod og en slavisk Frygt
have undertrykt de naturligste Følelser af Men¬
