265
giøre os rigtige Begreber om det almindelige Be¬
ste, som bør være Lovenes Hensigt. Vi skulle
ved at betragte de menneskelige Begierligheders,
og Handlingers naturlige Følger, af Erfarenhe¬
den overbevises om en Sandhed, som Fornuft
og Religion alene sielden kunde overtale os til at
troe: At Dyden alene giør Menneskene lyksalige.
Naar saadan en Historie skal være fuld¬
kommen, sagde Præsten, maae den ikke alene
forestille os de virkende Aarsager til det som er
skeet, den maae og vise os Tildragelsernes ende¬
lige Hensigter, og det er ikke nok, at man søger
disse Hensigter i den menneskelige Forstand alene,
i Fædrenes, Lærernes og Lovgivernes Tænkemaa¬
de; man maae og søge dem i det Væsen, som
regierer det Hele, og som bestyrer de udvortes
hendelser, der ikke ere Virkninger af Menneskets
frie Handlinger, til at belønne Dyden og straffe
Lasterne, eller rettere at sige, til at sætte ved fo¬
regaaende Advarseler og Erindringer, ved dyr
Tid, Sygdom, Krig, Landeplager, og endelig
ved en almindelig Ødeleggelse Grændser for den
Ulyksalighed, i hvilken Menneskene selv styrte
sig ved deres umaadelige Begierligheder. Der¬
som de, der have nogen dybere Jndsigt i Regie¬
ringskonsten, have Aarsag til at beklage, at man
i Historien finder saa mange skiødesløse Efterret¬
ninger om andre Nationers Love, at man, uden
