268
menneskelige Kiøn at komme til Fornuftens Brug,
som det endnu er for et Barn, dersom det blev
overladt til sig selv.
En Historie, sagde Præsten, som forestil¬
lede det menneskelige Kiøn i alle sine Aldre; som
viiste os i et vist Folks Oprindelse og Barndom,
alle Yndigheder af den naturlige Stand; i dets
Manddom den Fuldkommenhed, som vi ved Hielp
af Konster, Handel, og de borgerlige Jndret¬
ninger kunde opnaae; og endelig i dets Alderdom
alle de Elendigheder, som følge af de menneskeli¬
ge Laster og Svagheder, og som ikke ophøre uden
ved en almindelig Undergang; en Historie, som
betragtede alle disse Forandringer, ikke alene i
Henseende til deres naturlige Aarsager og Følger,
men og i Henseende til Forsynets Førelser ved de
Tildragelser, som ikke beroe paa Menneskets frie
Handlinger, og hvis Aarsager vi ikke altid ind¬
see; en Historie, siger jeg, som viiste, at endog
disse Tildragelser, som man kalder Hendelser, Lyk¬
ke og Ulykke, indtraf til saadanne Tider, at de
kunde ansees som Straffe eller Belønninger, som
Opmuntringer eller Advarseler af et høiere Væsen.
Saadan en Historie den fortiente alene de Berøm¬
melser, som man giver denne Deel af den men¬
neskelige Kundskab, at den er Livets Læremester¬
inde, Dyders og Lasters Speil, og af saadan en
