278
den beste Regieringsform. Men hvem er det,
som skaber og danner disse Siele? er det ikke den
samme Gud, som gav det jødiske Folk David og
Salomon? Hvor fremskinner ikke midt i alle Da¬
vids Skrøbeligheder den villige Aand og det
gode Hierte, som gjorde ham saa nidkier for
Gudstienesten, saa øm over sit Folks Lidelser,
saa tapper i Striden, saa redebon til at kiende og
fortryde sine Feil, saa taalmodig i Straffen, saa
hengiven i Guds Villie, og endelig saa aanderig
og veltalende, at han overgaaer alle Digtere i
Kraft til at opvække hellige Rørelser. Er det
Konsten og Opdragelsen, eller er det Hiertet, som
vi maae tilskrive dette? David var en Hyrdesøn,
og han levede blant et Folk, som af alle mindst dyr¬
kede Videnskaberne. Det gik David som Mo¬
ses, han saae ikke Høiden af sit Folks Lyksalig¬
hed under Monarkiet. Hans Søn og Efterkom¬
mer i Regieringen fuldførte hvad han havde be¬
gyndt. Aldrig har noget Monarkie været bygt
paa en sandere Ære end Salomons. En Kon¬
ge, som uden at være Erobrer, blev æret af alle
Nationer for sin Viisdom; som ikke begierede et
langt Liv, ikke Rigdom, ikke sine Fienders Liv,
men Forstand til at regiere; som var prægtig og
riig uden at undertrykke sit Folk, og uden at væ¬
re selv stolt og forfængelig; som, endskiønt han
overgik alle Konger i Rigdom og Viisdom, dog
