284
Læseren i det 27 Blad. Hvor faa Personer der
end ere i dette Selskab, skaffe de mig dog nok at
bestille. De have hver Dag nye Forslag til
Kiønnets Beste, og deres Smag er saa fiin, at
det ikke er let at fornøie dem. For at behage
disse faa Damer, maae jeg ofte sige og giøre ad¬
skillige Ting, som kunde spilde reent min Credit
hos den store Deel af Kiønnet, ligesom jeg for
at tiene det andet Selskab ofte har fortørnet ad¬
skillige vigtige Personer af mit eget. Disse Be¬
sværligheder formere sig daglig saa meget, at jeg
besluttede, ved Aarets Ende at nedlegge begge
Embeder.
Just paa en Tid, da jeg havde fattet det¬
te Forsæt, og virkelig opsatte en Ansøgning til
begge Selskaber, for at faae min Afskeed, med
Begiering, at de i Tide vilde opsøge en Person,
som igien kunde beklæde min Plads, fik jeg et
Kaldsbrev fra den Nordiske Tilsynsmand, i det
usynlige Selskabs Navn, hvori han beraaber sig
paa det, som han har sagt i det sidste af sine U¬
geblade, og forsikrer, at Selskabet har anseet
min Taushed for et Samtykke. Tilsynsmanden
og jeg ere alt for gode Venner til, at jeg strax
kunde troe, at det virkelig var hans Hensigt at
paalegge mig en nye Byrde af det Slags, fra
hvilket jeg ønskede at befries. Jeg gjorde mig
derfor i Begyndelsen ganske andre Tanker om
