286
har for meget at bestille i de to andre Selskaber,
til at tage mig nye Byrder paa. Det Sprog,
hvori De skriver, sagde jeg til Tilsynsmanden,
giver Dem store Fordele for mig. De haver et Pu¬
blicum, som udgiør en stor Deel af den polerede
Verden, til Dommere over Deres Skrifter, og
dog har en Critik over et Kobberstykke været saa
nær ved at bringe Dem paa Kietternes Liste. Om
Folkes Domme her i Landet vil jeg ikke tale; thi
jeg maatte da røbe mange Ting, som skulde be¬
komme mig værre end Deres Critik over Kobber¬
stykket; jeg maatte lige saa gierne lade den virke¬
lige Morten Schribler stikke i Kobber.
For at fornøie min Ven, som nødig vilde
kalde sine Ord tilbage, lovede jeg at forrette dette
Embede, indtil Selskabet fandt en beqvemmere
Person, dog med de Vilkaar, at Lemmerne af
Selskabet herefter ikke meere vilde være usynlige.
Jeg elsker det Virkelige, sagde jeg, saa meget,
at jeg agter en virkelig Bonde mere end en usyn¬
lig Skiønhed, som ikke er til uden i Jndbildnin¬
gen.
Han sagde mig Navnene paa disse Perso¬
ner, og jeg fandt dem alle saa megen Høiagtelse
værd, at jeg ikke længer kunde undskylde mig.
Han forsikrede, at det ikke skulde være mig van¬
skeligt at forene begge Selskaber. Jeg har her
en Ansøgning, svarede jeg, som det ene Selskab
