288
merke i alle Selskaber, at han blev agtet mere
for min Skyld, end jeg for hans. Vi vare beg¬
ge saa ærekiere, at vi ikke vilde være hinanden no¬
get skyldige; naar min Mand søgte en høiere Ca¬
racteer, var hans Hensigt alene at faae Folk til
at troe, at jeg ikke var for kiøn til at have saadan
en Mand, og naar jeg pyntede mig, tænkte jeg
ikke paa andet end at give min Skiønhed saadan
en Glands, at en Person af den høieste Rang
skulde holde det for en Lykke at eie saadan en
Kone.
Al Ueenighed imellem os reiste sig alene
af de Bebreidelser, som vi gjorde hinanden i An¬
ledning af disse Fortrin. For Resten var ingen
af os stolt af sine Egenskaber. Næst min Mands
Rang, holdt han det for sin største Ære, at ha¬
ve saa smuk en Kone, og, naar jeg undtog min
Skiønhed, tilskrev jeg ikke mine egne Fortiene¬
ster, men alene min Mands Rang al den Høihed,
som man beviste mig. Men, hver meget det
end fornøiede mig, at være den første Dame i et
Selskab af Fruentimmer, som var yngere og
smukkere end jeg; saa var denne Glæde dog ikke
at ligne mod den, som jeg fandt, saa ofte en
Mandsperson, for min Smukheds Skyld, gav
mig Haanden for andre Fruentimmer, som vare
fornemmere, men tillige ældre end jeg.
