293
hørte under deres Kiendelse. De Skiønheder,
sagde de, om hvilke vi dømme, ere af et ganske
andet Slags, og vi taale ingen Rang imellem
os, uden den, som Speilprøven tilkiender en¬
hver, der vil underkaste sig samme. Vi have
fundet mange af dette Slags Skiønheder over 50
Aar, men vi ære disse lige saa lidt for deres graa
Haar, som vi agte de unge Skiønheder alene for
deres gule Lokker.
Man gav mig Ansøgningen tilbage, med
Begiering, at anbringe den paa behørige Steder.
Men, som jeg aldrig tilforn har gaaet i saadan¬
ne Ærender, saa ere og disse Steder mig gan¬
ske fremmede. Den forældede Skiønne har ikke
vildet være sit Navn bekiendt, og jeg kunde der¬
for ikke heller levere hende sin Ansøgning til¬
bage. For ikke at opholde hende med et falskt
Haab om Selskabets Bistand, og for tillige at
tiene hende saavidt jeg formaaer, har jeg hermed
vildet bekiendtgiøre det tillige med Selskabets
Svar og min egen Betænkning.
Jeg finder, at hendes Forslag er bygt paa
saadanne Grunde, som Mandfolkene ikke let kun¬
de omstøde, uden tillige at nedbryde det meeste af
deres egen Ære. Der er kuns to Slags Folk,
som kunde være hende imod, og deres Tal er me¬
get lidet. Til den første Classe henhøre de unge
virkelige Skiønheder, og til den anden de Fruen¬
