297
og Smag i Historien, han forsikkrede, at han
ved deres Læsning blev befriet fra mange Fordom¬
me, og lærte at kiende det menneskelige Hierte
og de Midler, ved hvilke Folkene regieres, bedre
end ved mange andre Verker. Men tillad mig,
sagde han til den Lærde, at spørge Dem, hvoraf
det kan komme, at De, som daglig læse saadan¬
ne Skrifter, som saa nøie have undersøgt hvert
Ord, og ved store Commentarier fortolket dem,
aldrig ere faldne paa at efterfølge dem? Hvoraf
kommer det, at ingen har brugt de overflødige
Lærdomme og Erfaringer i Statskonsten, som fin¬
des hos de Gamle til at give os et System i den¬
ne Videnskab; siig mig, hvorfor Aristoteles har
fundet saa mange Efterfølgere i den Konst at
giøre Syllogismer, og ingen i den Konst at giøre
vise Lovgivere og gode Borgere? Dette var dog
Philosophiens Hovedhensigt efter de Gamles Me¬
ning. Efter at de lærde Sprog nu i nogle hun¬
drede Aar have været dyrkede i Europa, hvor er
det da mueligt, at den Ære, at bringe saa nyt¬
tig en Videnskab igien for Lyset, kan have været
giemt til en Fransos? og at l'Esprit des loix
er det første Skrift i Statskonsten, som fortiener
at sættes i Ligning med de Gamles Verker, og
som kan ansees for en Frugt af deres fornuftige
Læsning? En Fransos, en Fransos, sagde den
Lærde, som zittrede af Vrede, ja det er nu Mo¬
