302
"gel, men at stride om andres, er en Kon¬
"gelig Ære, Annal. 15, 1. 6. Jeg til¬
"staaer, at det er bedre, at beskytte sin Magt
"med Retfærdighed, Tacit. Germ. 35,
"4. Men hvem kan altid giøre det Beste? Du
"søger forgieves at være sikker iblant Afmæg¬
"tige, ibid. 36, 2. og der fattes aldrig af
"de Ulve, som søge at opsluge andres Fri¬
"hed, Vellej. 2, 27. 3. Jngen stor
"Stat, siger Livius, kan længe være roe¬
"lig, har den ikke Fiender uden for, saa
"faaer den dem hiemme, 30, 44, 6. For¬
"driv, fordriv denne indvortes Pest, og forstyr¬
"re heller andre, end forgaae selv! Ved at ar¬
"beide og vove voxte Rom, og ikke ved de
"lade Raad, som de Frygtsomme kalde
"Forsigtighed, id. 22, 14. 17. End¬
"skiønt jeg forkaster ikke gode Raad. Vaaben,
"siger Tacitus, skal bestyres med Forstand,
"Annal. 1, 67. 1. Vi bør og holde Maa¬
"de, og tage os vare, at vi ikke ved at krybe
"op til den øverste Top af Træet, falder
"med de Grene, som vi holde os ved, Cur¬
"tius 7, 8. 14. Den Magt er alene sik¬
"ker, som sætter Grændser for sine Kræfter,
"Valer. 4. cap. 1. Er Du som Pyrrhus?
"og med en umættelig Tørst søger fra et til
"et andet, Plut. in Pyrrho cap. 5. Giør
