305
beren for hans Velgierninger i Skabelsen og For¬
synet. En halv Øe, som bestaaer af Underskov
med udhugne Gange, som ere tætte nok til at
skiule dem for Middagssolen, er deres Paradiis.
Paa Pynten af denne Øe er en frie Udsigt over
Vandet til den anden Side af Søen, hvor en
Blanding af Træer, Marker og Enge, som vrim¬
le af alle Slags Dyr, aabner en Skueplads saa
fuld af Liv og Afvexlinger, at Øiet ikke kan blive
træt af at betragte den. Bondens Huus ligger
tvert over for Øen, og Herremanden lader der
paa samme Dag giøre en liden Anretning for de
Bønder, som i dette Foraar have været de flittig¬
ste. Synet af disse friske og muntre Folk, som
ved idelige Frydeskrig udtrykke deres Glæde og
Taknemmelighed over de Belønninger, som de
ved deres Flid og Duelighed have fortient, giver
vore lyksalige Øeboere det yndigste Skuespil. Fra
en Bugt af Søen, som er omgivet af Høie og
Træer, høres en Skovmusik, som giver en tre¬
dobbelt Gienlyd, og i disse Fornøielser bestaaer
Pragten af den hele Høitid. Jngen videre An¬
stalter, Anretninger eller Opvartninger. En¬
hver betiener sig selv, spiser, drikker, gaaer og
sidder, ligesom ham lyster; de fornøie sig efter
enhvers Smag, snart ved egne Betragtninger og
Fornemmelser, ved en stille Henrykkelse og en
taus Beundring af Skabningens Fuldkommenhed,
