306
snart ved indbyrdes Samtaler, ved at meddele
hinanden de Opdagelser, som de giøre i Naturens
Rige, og de Betragtninger, ved hvilke enhver i
sær finder sig meest rørt.
Ved den sidste Samling sagde Adelsman¬
den, da han længe havde betragtet Bøndernes
Glæde paa den anden Side af Vandet, at det
var dog forunderligt, at den Lyksalighed, hvil¬
ken saa mange Rige og Mægtige forgieves søge i
Verden, koster disse Mennesker saa lidt. Ulyk¬
salige Siele, raabte han, som berøve Eders Med¬
brødre de uskyldige Fornøielser, som Naturen med
saa rund en Haand har tilmaalet alle, for at øde¬
legge Eders Sundhed ved Vellyst og Umaadelighed,
for at fortære Eders Siele med Stolthed, Gierrig¬
hed og Misundelse, og for at efterlade nogle dø¬
de Skatte til lade og utaknemmelige Arvinger.
Erobrere, Tyranner, Aagerkarle, Fraadsere og
Skiørlevnere, kommer og seer dog engang den
Lyksalighed, som Naturen saa villig tilbyder alle;
lærer at maale samme med den, som J selv have
optænkt, og som J bygge paa Eders egen og paa
saa mange Menneskers Undergang! - Er det
mueligt, sagde han videre, at det Væsen, som
har udøst saa mange Velsignelser over den hele
Skabning, og som har gjort Lyksaligheds Vei
saa let for Menneskene, kan tillade, at nogles
