313
Skal mit hengivne Hierte dog, o Gud! din Miskundhed
Tilbede med fornyet Kraft i tidløs Evighed,
Til evig Tid jeg synge vil for dig paa Engleviis,
Dog evig Tid! Hvo kan i den udføre al din Priis!
No. 40.
Fredagen den 5 Juni 1761.
A¬
f de mange Bestilinger, jeg har som Til¬
skuer og Secretair i tre Selskaber, giøre
mange sig de Tanker om mig, at jeg er et Men¬
neske, som ikke kan leve uden Selskab og Forret¬
ninger, eller som man kalder det, et vidtløftigt
og uroeligt Hoved. Hvor selsom end saadan en
Caracteer er her i Landet, har jeg dog den besyn¬
derlige Lykke, at finde endnu saa mange Velyn¬
dere iblant de Landsmænd, som elske Rolighed,
at de baade mundtlig og skriftlig formane mig til
at leve i Stilhed, og ikke giøre mig Livet saa suurt.
Det hielper ikke, at jeg svarer dem, at Smagen
kan være adskillig, og at jeg finder det meget sødt,
som andre kalder suurt. Den Tanke, at Roe¬
lighed og Magelighed er et Menneskes høieste Go¬
