315
Naturkyndig, naar han opdager en Urt eller en
Flue, som ikke staaer i Linnæt System.
Er det vel Under, om de største Selskaber
ofte ere for indskrænkede til at beskieftige et Men¬
neske, der er vant til saa vidtløftig en Sværm?
Naar jeg undertiden er nødt til at giøre det, som
de Franske kalde, at dræbe Tiden, i saadanne
Forsamlinger, som ikke beskieftige mig nok, for¬
lade mine Tanker ofte Selskabet, og spadsere saa
vidt om i mine andre Bekiendtskaber, at jeg glem¬
mer mine nærmeste Naboer. Man kan drikke
Sundheder og snakke om Veiret, der kan falde
Vifter og Tørklæder ved Siden af mig, uden at
jeg merker det; dog har jeg endnu aldrig af Uagt¬
somhed begaaet saadan en Forseelse mod det smuk¬
ke Kiøn, som den man fortæller om Newton. Ma¬
skinen iagttager de udvortes nødvendige Skyldig¬
heder; jeg taler imellem uden at tænke, og det er
Sielen alene, som sværmer om. Ved denne
Vidtløftighed er min Jndbildningskraft bleven
saa stærk, og min Hukommelse saa svækket, at jeg
kan tale og skrive Breve til mig selv, og siden
ikke husker andet, end at jeg virkelig har talt med
disse Folk, eller faaet Breve fra dem. Naar
jeg hører noget Fornuftigt af en Adelsmand, af
en Præst, af en Kiøbmand, eller af en Bonde,
giør jeg tidt deres Ord til Selskabets, og jeg
maae undskylde mig dermed, at det er saa rart
