326
Sæt da, at et Menneske fik alting efter Ønske;
at han befalede over hele Verden, over Menne¬
skene, over Luften og Havet; at det aldrig var
sygt, og havde en uophørlig Afvexling af alle de
Fornøielser, som han hvert Øieblik ønskede sig,
hvilket dog alt ikke er mueligt; men sæt tillige,
at dette Menneske, ligesom alle andre, engang
skulde døe? Jeg oppebiede ikke hans Svar, si¬
den jeg af det Foregaaende let kunde slutte hans
Tanker. Sæt Deres Lyksalighed, kiere Thea¬
ges, i hvilken sandselig Lyst De vilde, De skul¬
de aldrig, ved at opfylde den, blive bestandig for¬
nøiet. De er Elsker af at spadsere, og denne
Fornøielse er en af de uskyldigste, men, naar De
er træt, naar Regn, Blæst, Kulde eller Hede
nøder Dem til at opsætte eller afbryde Deres For¬
lystelser; bliver da Tiden Dem ikke kiedsomme¬
lig, dersom De ikke vide at søge Deres Fornøiel¬
se i noget andet, som er bestandigere, og som er
mindre Afvexling underkast? Hvilket skulde det
være, spurgte Theages. - Finder De Fornøi¬
else i smukke Blomster, er det Dem behageligt at
betragte de utallige Forandringer af Farver, som
findes i et eneste Slags? Ja meget, svarede han.
Dersom De samler saadanne Blomster, og
naar De er træt, fornøier Dem med at inddeele
samme efter deres Farver, mener De, at Øine¬
ne bleve lige saa hastig trætte som Fødderne? Jeg
