327
veed endnu ikke, sagde han, om jeg kunde finde
saa stor Fornøielse i at samle og inddele disse Blom¬
ster, som i at spadsere; men dersom jeg ikke blev
kied deraf, kunde mine Øine ikke blive trætte af
at see dem - Øinenes Fornøielser, sagde jeg,
vare altsaa længere end Føddernes, de vare læn¬
ger end alle de Forlystelser, som vi kunde nyde
ved Legemets Bevægelser, ved at gaae, danse,
jage, ride, fegte; men de faae og Ende tillige
med Lyset. Naar Solen er gaaet ned, og De
ikke længer kunde see Blomsterne, eller, som De
siger, De bliver kied af at see dem, hvormed vil
De da fornøie sig? Dersom jeg fortalte Dem en
Fabel om hvert Blomster, om de forunderlige
Ting, som en eller anden Fee havde udrettet ved
Hielp af Urter. De have jo læst adskillige saa¬
danne Fabler i Børnemagazinet? Ja, saadanne
Fabler, sagde han, som de, de fornøie mig gan¬
ske vist mere end alle Blomster. Kunde De for¬
tælle mig saadanne? Meget gierne, svarede jeg,
men jeg frygter, at De skulde snart blive kied
deraf? Nei, Fabler, svarede han, fornøie mig
alt for meget til at jeg skulde blive kied af dem.
Jeg kunde gierne have Taalmodighed til at høre
Dem fortælle en Historie om ethvert Blomster. -
En anden Gang vil jeg opfylde Deres Begiering.
Jeg vil fortælle Dem om disse Blomster mange
Ting, som ere mere forunderlige, end alt hvad
