328
man siger om Feerne i Magazinet; men nu maae
De tillade mig at spørge Dem: Med hvilken
Deel af Legemet, med hvilken Sands De føler
denne Fornøielse af smukke Fabler, som efter De¬
res eget Sigende overgaaer alt hvad De seer?
Theages betænkte sig; endelig svarede han ikke
uden Tvivl, med Hørelsen. - Jeg vil da for¬
tælle dem paa Latin; thi De elsker jo Lyden af
dette Sprog, og finder den meere velklingende end
i andre. Men jeg forstaaer det, svarede Thea¬
ges, endnu ikke saa godt, som det Danske. -
Det er altsaa Forstanden, kiere Theages, det er
Tankerne, og ikke Ordene og Lyden, som fornøi¬
er Dem; thi ellers skulde De heller høre en Sang
end en Fabel. De fornemmer allerede, at For¬
standens Fornøielser ere bestandigere end Sand¬
sernes, og siden disse, som boe i Legemet, saa
hastig kunde blive trætte, maae det, som tænker
i Dem, uden Tvivl være et Væsen, der er mere
uforgiengeligt end Legemet. Dersom De endnu
ikke føler disse Fornøielser ret uden ved Fabler,
saa maae De jo dog troe, at naar Deres For¬
stand bliver mere dyrket, kan De lære at kiende
andre, som endnu ere langt større. Deres Syn,
kiere Theages, Deres Hørelse, alle Deres Sand¬
ser blive aldrig skarpere end de ere, de tage, som
som alle Legemets Kræfter, snarere af tillige med
Alderen; men Forstanden, den kan voxe endnu
