329
meget, ved dens Hielp kunde De opdage tusinde
Fornøielser, om hvilke De endnu ikke kunde giø¬
re Dem noget Begreb. - Da De først lærte
at kiende Bogstaver, var da dette Arbeide Dem
saa fornøieligt, som det nu er Dem at læse en
Fabel? Nei, svarede han, det var mig lige saa
kiedsommeligt, som dette er fornøieligt. - Og
dog maae De tilstaae, sagde jeg, at De uden
denne ringe Møie ikke skulde være i Stand til at
læse nogen Fabel. - Dette maae De erindre,
naar det koster Dem nogen Umage at indprænte
et nyt og ubekiendt Ord af det latinske eller af
andre Sprog i Hukommelsen. Det er saadan
en Umage, som naar De klæder Dem paa, eller
gaaer et Stykke Vei, for at komme ind i en smuk
Have; den belønnes i Tiden med tusinde For¬
nøielser, som ellers skulde være skiulte for Dem.
Men jeg vil handle oprigtig med Dem; jeg
vil ikke forestille Dem disse Forstandens Forlystel¬
ser større end de ere. De maatte ellers troe, at
min Hensigt var ikke saa meget at giøre Dem vir¬
kelig lyksalig, som at overtale Dem til at lære
mange Videnskaber og Sprog, hvortil man ofte
pleier at lokke unge Mennesker ved falske Løfter.
Jeg vil ikke bedrage Dem, kiere Theages. Min
Hensigt er ikke at giøre Dem lærd, men at giøre
Dem saa lyksalig som De kunde blive. Kun¬
de da ikke alle Mennesker blive fuldkommen lyk¬
