330
salige, sagde Theages? - Mener De, sva¬
rede jeg, at der er nogen saa mægtig til, at han
kan være sikker for aldrig at føle Sorg eller Smer¬
te? Nei, sagde Theages. De Mægtigste kun¬
de lige saa vel blive syge som andre. Darius
blev overvundet af Alexander, han mistede sit Ri¬
ge, døde af sine Saar, og kunde neppe faae saa
meget Vand, som han kunde lædske sig paa. -
Mener De, at saadanne Ulykker treffe alene de
Ugudelige? - Nei, disse ere ofte lykkeligere.
- Hvor er da Dydens Lyksalighed? - En
viis Mand, sagde dette elskværdige Barn, veed
bedre at trøste sig end andre. Naar De er syg,
og Lægen forbyder Dem at spise visse Ting, som
De haver Lyst til, giør det Dem Ondt; men De
troer jo dog tillige, at det er til Deres Beste, at
han forbyder det, og at han veed bedre hvad der
tiener Dem, end De veed selv. Det samme
tænker De vel og om Deres Forældre, om De¬
res Lærere, endog naar De giør med nogen Mis¬
fornøielse hvad de forlange. Dersom der er et
Væsen til, som veed endnu bedre hvad der tiener
Dem end Lægen, og som elsker Dem endnu mere
end Deres Forældre, og at alt, hvad der hendes
Dem, Ondt eller Godt, tilsendes Dem fra dette
Væsen, kunde da denne Tanke trøste Dem? Ja,
det veed jeg, sagde Theages, det er Gud. Veed
De det og vist, sagde jeg. De haver jo aldrig
