335
delige Beste, af hvilket vi ere Lemmer. Denne
Dyd er Gud behagelig, ved den ligne vi ham;
men kunde vi derfor ikke ofte være selv fattige, sy¬
ge, ulykkelige? - Gud maae da vel finde, at
saadant er os tienligt, og han maae oprette det
paa andre Maader. - Men de, som opofre
Livet for Pligterne, som Socrates, Seneca, de
christne Martyrer, hvad Vederlag kunde de ven¬
te? - Udødelighed. - Derom ville vi tale
en anden Gang. - Men ere da alle gode Folk
ulykkelige her i Verden? Veed De ingen Exem¬
pler af vise og dydige Folk, som endog her i Livet
ere blevne belønnede? - Jo. Joseph, David,
Salomon. - Hvorledes kom Joseph til Ægyp¬
ten, til det Land, hvor han siden blev saa lykke¬
lig? – Han blev solgt af sine Brødre. - Var
det godt – Nei. - De seer altsaa, at det
Onde har ofte, endog her i Verden, gode Føl¬
ger. Hvorledes blev han Pharao bekiendt? -
Ved Mundskienken, hvis Drøm han havde for¬
klaret i Fængselet. - Det var altsaa en Lykke
for ham, at han kom i det Fængsel; men hvor¬
for kom han der? - For hans Dyd. Fæng¬
selet blev jo da en Anledning til at belønne hans
Dyd? - Ja. - Naar De troede, at Gud
havde saa besynderlig en Omsorg for alle de Dydi¬
ge, at alt det Onde, som hendtes Dem, især naar
De leed det for at efterkomme Deres Pligt, skul¬
