336
de engang have saa ønskeligt et Udfald; vilde De¬
da være fornøiet? - Ja. - Denne Fornøi¬
else kunde De da altid have, endog naar det gaaer
Dem ilde, og Fornøielse er jo en Lyksalighed?
Dersom en Konge belønner dem, som vove deres
Liv og Gods for at tiene ham; dersom Gud sør¬
ger for de Umælende; dersom han giver endog
onde Mennesker mange Gaver; skulde han da
ikke engang tilsidst belønne dem, som elskede ham,
og som opofrede alting for at befordre hans Hen¬
sigter, Kunde han være viis og god, kunde han
være Gud, dersom han ikke gjorde det? og at der
er en viis og god Gud til, kiere Theages, det
er jo lige saa vist, som at der har været et fornuf¬
tigt Menneske til, som har bygt dette Huus. Kan
De erindre denne Kiede af Tanker, Lyksalighed
bestaaer i at være fornøiet; Sindets Fornøielser
ere bestandigere end Sandsernes; intet Menne¬
ske kan være altid lige fornøiet; ingen kan være
altid frie for Lidelser, og have alting efter Øn¬
ske. Den eneste bestandige Fornøielse, som er
muelig, maae være grundet paa den Tillid, at
alt hvad som møder os, Ondt eller Godt, tilsen¬
des af et Væsen, som elsker os, og veed bedre
hvad der tiener os, end vi veed det selv. Den¬
ne Tillid kunde vi ikke have, uden at underkaste
os dette Væsens Villie, og bruge vore Kræfter
til at befordre det almindelige Beste af det
