347
Jeg er af det Slags Folk, som man ge¬
meenlig kalder Petit Maitres, og, da jeg veed,
at De er en Mand, som ikke lader sig regiere af
Fordomme; har jeg ikke taget i Betænkning at
giøre Dem saa frie en Tilstaaelse; allerhelst da
det i mine Tanker er unægteligt, at ingen Egen¬
skaber kunde være angenemmere i det menneskelige
Selskab end just de, som udgiøre en Petit Mai¬
tre. Om Morgenen Klokken ti bliver jeg opvakt.
Saasnart jeg er kommen paa Benene, spadserer
jeg op og ned i Stuen, fløiter og synger en fransk
Vise, for at fordrive en Rest af Dorskhed, som
en alt for tidlig afbrudt Søvn kan have efterladt
sig i mine Lemmer. Naar jeg nu saaledes har
tilbagekaldet min sædvanlige Munterhed, sætter
jeg mig ved Thee= eller Caffebordet, og imidlertid
tænker jeg paa, hvorledes jeg paa den fornøielig¬
ste Maade skal hendrive Dagen. Derpaa kom¬
mer min Parykmager, som undertiden fortiener
sig et Par Ørefigen, naar han ikke kan tvinge sin
Kam efter mit Sind; thi jeg kan forsikkre Dem,
Herr Tilskuer, at jeg i Henseende til alt det,
der angaaer Prydelser, er meget kræsen, og min
Smag er saa fuldkommen, at den med største
Billighed kan antages til Mønster i den nye fore¬
slagne Konst. Naar nu Parykmageren er fær¬
dig, og har stukket sine Jnstrumenter tillige med
den for hans Dumhed fortiente Løn i Lommen;
