349
som stedse foreholder mig alle mine Foretagender,
som han efter sine Tanker kalder Ungdoms Daar¬
ligheder. Hvor mange unyttige Formaninger,
hvor mange Straffeprædikener maae jeg ikke ned¬
slukke med hver en Mundfuld Mad, som jeg ny¬
der! Har jeg ikke største Aarsag til at ærgre mig,
naar en yngere Halvbroder, som sidder ved Si¬
den af mig, stedse skal sættes mig til Exempel?
Vel holdes min Fader af alle for en fornuftig
Mand, og min Broder siges at have anlagt sin
Tid vel; jeg seer ogsaa selv, at han næsten hele
Dagen enten kiger i Bøgerne, eller arbeider for
min Fader; men uagtet alt dette, veed jeg dog
ogsaa, at jeg i alle artige Selskaber er bedre an¬
tagen end enten min Fader eller min Broder, og
det er mig tilstrækkeligt Beviis nok, at min Op¬
førsel ikke alene er upaaklagelig: men at den endog¬
saa snarere fortiener min Faders Høiagtelse, end
hans Fortørnelse. Det eneste, som trøster mig
under denne kiedsommelige Præken, er, at min
Stifmoder, imod andre Stifmødres Exempel,
stedse tager mig i Forsvar; ja hun forsyner mig
endogsaa hemmeligen med de Penge, som jeg be¬
høver til mine daglige Forlystelser. Jeg seer ik¬
ke, at noget andet kan bevæge hende hertil, end
min artige Levemaade; thi hun er selv en Kone
af en meget fiin Smag. Vel vilde min gode,
ærlige gammeldags Moster forleden bilde mig ind,
