350
at jeg ikke burde have saa god Troe til min Stif¬
moder. Naar vil J, min gode Søstersøn, sag¬
de hun, engang tænke paa det Tilkommende? seer
J ikke, at Eders Stifmoders Venlighed mod E¬
der ikke har anden Hensigt, end at fordærve Eder?
Ak! levede min stakkels Søster endnu, vilde det
ikke gaae saaledes til. Men jeg lader disse gode
Folk snakke, de ere af den gamle Verden, og vi¬
de ikke at leve; en Person af saa rare Egenska¬
ber, og som veed saa vel at skikke sig iblant Folk,
som jeg, maae nødvendig giøre Lykke. Desuden
har jeg ikke engang nødig at bekymre mig om alt
dette, naar jeg, som jeg haaber, bliver antagen
til Lærer i den nye Konst, hvortil ingen bedre kan
være skikket end jeg. Men jeg maae komme til¬
bage igien til mit Forsæt, og melde, hvorledes
jeg anvender den øvrige og fornøieligste Deel af
Dagen.
Saasnart jeg er kommen fra Bordet, er
jeg som en Fugl, der er sluppen ud af Buret.
Da søger jeg Selskaber, hvor man veed at skiøn¬
ne paa mine Egenskaber, og hvor jeg forefinder
andre Petit Maitres, af næsten lige saa artig en
Levemaade som jeg. J saadanne Selskaber har
jeg ved en lang Øvelse samlet en ypperlig For¬
raad af Erfaringer, som kunde tiene til at bringe
den nye Konst til Fuldkommenhed; thi en af de
fornemste Tidsfordriv i disse Selskaber er, at
