351
beundre det smukke Kiøn, deres Hovedsmykker,
deres Skiønpletter og øvrige Prydelser, og un¬
dertiden at give sin Betænkning derom; f. Ex.
om en Skiønplet paa et andet Sted ikke skulde
gjøre en finere Virkning; om et Blomster ikke
vilde give en friere Anseelse, og forhøie Skiøn¬
heden, om den, i Steden for at ligge paa Hove¬
det, kom til at staae i Veiret, som et Klokkespir;
om det ikke skulde være til større Prydelse, og
maaskee ogsaa til større Nytte, om Fruentimme¬
rets Klæder slæbede en halv Alen længere bag ef¬
ter, end det endnu er brugeligt; de kunde maa¬
skee derved spare deres Stuepiger nogen Umage,
o. s. v.
Er det nu paa en Tid, at Opera eller Co¬
moedier spilles, saa forsømmer jeg ikke at indfinde
mig til den sædvanlige Tid paa Skuepladsen, ik¬
ke for at see og rette mine Feil, som man siger, at
Comoediens Hensigt skulde være; thi det har jeg
ikke nødig, men for at fordrive Tiden med For¬
nøielse. Mine Øine og Tanker ere deelte imel¬
lem Actricerne, Danserinderne og Logerne. Ge¬
meenlig har jeg gode Venner omkring mig, med
disse holder jeg næsten hele Tiden utvungne Sam¬
taler, som gemeenlig løbe ud paa Anecdoter, som
ere os bekiendte om adskillige tilstædeværende
Skiønheder. Undertiden synger jeg vel ogsaa et
Stykke af en smuk Vise; og endskiønt de næst¬
