356
Enhver Fornuftig begriber vel, at jeg der¬
for ikke forkaster disse bevægende Grunde. De
fuldkomneste Siele behøve dem som Hielpemidler,
til at understøtte en Dyd, som hos Creature, der
ere saa sandselige, som Mennesket, undertiden er
for svag til at kunde alene modstaae Sindsbevæ¬
gelserne; og hvad Mængden angaaer, er der vel
ingen som nægter, at det er fornødent at bruge
følelige Grunde til at bevæge dem, som ikke kun¬
de regieres af deres egen Fornuft.
Min Mening er kuns, at disse Grunde ik¬
ke ere de, af hvilke Pligterne skulde bevises, at
om end Gierningerne i sig selv ere gode og nytti¬
ge, bliver dog Personen selv derved ikke bedre,
og endelig, at saa vist som det er, at mange Men¬
nesker ikke kunde regieres ved andre Grunde, saa
vist er det og, at disse ikke ere tilstrækkelige til at
regiere alle, og at vores udvortes Lyksalighed end¬
og her i Livet beroer paa høiere Grundregler.
De faa Siele, som bestemme deres Med¬
menneskers Skiebne, ere eller komme engang i
saadanne Omstændigheder, i hvilke de ikke have
meget mere at haabe eller frygte. De leve i en
Stand, i hvilken de have mindre af disse udvortes
Baand end andre, en større Frihed og mere An¬
ledning til at misbruge den end deres Lige. Der¬
som da andre Mennesker, som have saa meget at
haabe og frygte, kunde let blive lunkne i deres
