357
Pligter, hvad kan da holde de faa Siele, som
skulde opvække andre, i en bestandig Virksomhed?
Hvor fornødent er det, at de regieres af høiere
Grunde, end af dem, som ere bygte paa dette Livs
nærværende Fordeele alene.
Alle egenkierlige Bevægelser, indtil den
ædleste af alle, som er Æren, skulde uden høie¬
re Drifter ofte være utilstrækkelige til at bevare
dem. Fornuften kan f. Ex. tidlig begribe, at
den sande Ære ikke bestaaer i Hobens bifald.
Men skulde der ikke udkræves lige saa høi en Siel
til at adskille de Fornuftige og Oprigtige fra Ho¬
ben, og lige saa megen Selvfornægtelse til at ag¬
te deres Domme høiere en Mængdens Yndest,
som til at kiende Dyden, og til at elske den for
sin egen Skyld?
En eneste herskende Tilbøielighed, som ik¬
ke er under Fornuftens Herredømme, kan fordær¬
ve den beste Siel, og forlede den til alle Laster,
endog til dem, som stride meest imod dens naturlige
Caracteer. Vellyst, Ære og Frygt kan indgive
fromme Hierter de grummeste Anslag, Gierrig¬
hed kan blive en Virkning af Gavmildhed, og
Retfærdighed selv kan vanslægte til Strænghed,
og Tyrannie.
Gierningernes Følger, i Henseende til det¬
te Livs udvortes Lyksalighed, ere sielden stærke
nok til at bevæge et Menneske, som regieres af
