360
derdom, Svaghed og Døden tillintetgjorde alle
Fortrin, og at Menneskene i udvortes Lyksalighed,
havde lidet forud for Dyrene. Efter alle disse
Forsøg fandt han, at den eneste bestandige For¬
nøielse var, at glæde sig i det Nærværende, som
de der skulde giøre Regnskab for Brugen deraf;
at følge sin egen Overbeviisning, uden at legge
andres Domme paa Hiertet, at iagttage sine
Pligter og holde Guds Bud; men og denne
Viisdom, denne Dyd, denne Fornøielse var en
Guds Gave, hvortil Hiertet tidlig maatte bere¬
des i Ungdommen, førend det ved Alder og Va¬
ne blev alt for ubøieligt. Tænk paa din Ska¬
ber i din Ungdom, førend de mørke Dage
komme, i hvilke du skulde sige: det behager
mig ikke.
Den spæde Alder har mange Fortrin, som
maae bruges vel, dersom man skal bringe det
vidt i den store Konst at elske sine Pligter; Sin¬
det er i denne Alder meget bøieligt, og de første
Jndtryk have en stor Virkning. Forstanden er
endnu ikke indtaget af forudfattede Meninger, og
Villien ikke under Passionernes Herredømme.
Vildfarelser og Laster ere ikke blevne til Færdig¬
heder, og onde Vaner have ikke undertrykt de
naturlige Følelser; men den største Fordeel er,
at de unge Hierter ere tilbøielige til at elske, og
at de endnu ikke kiende den falske Ære, og de
