362
til at berede Forstanden til at tage imod et høiere
Lys.
Faa Digtere have den Lykke, at giøre saa
almindelig en Virkning paa Folk af alle Aldre
og Tænkemaader, som Gellert. De vigtigste
Sandheder blive ved hans Mund fattelige endog
for Børn. De lære dem med Fornøielse, og
de kunde ikke for tidlig, ikke for ofte høre den Lær¬
dom, som indeholdes i følgende Stropher:
O merk dog det, merk denne Lære,
Uskyldig Ungdom, merk dog den,
At mange Dyder falske ere,
Den sande Dyd den er kuns een.
Har du i al din Vandel og i hvad du giør
Det Forsæt, ei at giøre hvad du bør,
Saa vær kuns vittig, artig, lydig,
J Hiertet er du dog udydig.
Saa ofte du i nogen Last dig glæder,
Og kuns en Pligt med Forsæt overtræder,
Saa er du ikke dydig meer;
Men alle dine beste Gierninger,
Som Haab og Frygt, Natur og Ære byder,
For Gud og for Fornuften ere Lyder.
