363
O Ungdom! merk dog denne Lære,
Nu er dit Hierte bøieligt,
Lad hver en Last dig heslig være,
Og søg i Dyden al din Ære,
Elsk den, og glæd dig i din Pligt.
Den kan i Velstand dig fornøie,
Og naar dig Modgang trykker ned,
Den over Skiebnen selv dig skal ophøie,
Ja midt i Dødens Bitterhed;
Naar alle Venner Afskeed tage,
Den bliver dog hos dig tilbage
Og følger i hiin Verden, ind i Himmelen
Den Siel, som her har elsket den.
Betænk, o Menneske! om dette er saa ringe,
At for at nyde det du ei en Lyst kan tvinge.
No. 45.
Mandagen den 22 Juni 1761.
C¬
ardinal Richelieu begierede engang af en Poet,
at han vilde forandre noget i et Vers, som
han havde overleveret ham, og da Poeten vægre¬
de sig derved, bød Cardinalen ham en Foræring;
men denne kunde ikke heller overtale ham. Strax
