370
og langvarige Smerter formaae sielden at giøre
nogen saa kied deraf, at han i den yderste For¬
tvivlelse ganske skulde tabe den Frygt for Døden,
som er os saa naturlig.
Dersom Menneskene altid vidste, hvori
det, som de kalde Livet bestod, og hvor meget det
beroede paa dem selv, baade at forlænge og for¬
korte det, skulde ikke alene de Laster, som fortæ¬
re Sindets og Legemets Kræfter, men og de For¬
sømmelser og de ligegyldige Handlinger, med
hvilke de spilde Tiden, blive dem lige saa afskye¬
lige som Selvmord.
Livet bestaaer i Virksomhed, og intet lever
uden saavidt det virker. De Lemmer, som ikke
ere beqvemme til deres naturlige Forretninger;
som have tabt Sands, Bevægelse og Følelse, kal¬
des døde, og anderledes kunde vi vel ikke heller
ansee alle de Evner i Sielen, som ved Misbrug,
eller Forsømmelse ere blevne ubeqvemme til at op¬
fylde deres Hensigter. En udyrket eller fordær¬
vet Forstand er lige saa død som et blindt Øie, en
stiv Arm og en lam Fod.
Dersom den blotte Bevægelse af Legemets
Lemmer var nok til Livet, kunde vi og sige om
Maskiner, at de levede. Konsten er gaaet vidt
i at efterligne Menneskets udvortes Gestalt, dets
Stemme og Bevægelser. Man har opfundet
Maskiner, som kunde tygge og fordøie. Men
