373
Guds Egenskabers og af vore Sielekræfters nøie¬
re Betragtning, saa er der vel dog ingen, som
troer sig til, at kunde bevise det med Vished, at
Sielen døer tillige med Legemet. De, som ik¬
ke vilde erkiende Sielens Udødelighed, grunde
gemeenlig deres Tvivl paa den menneskelige For¬
stands Svaghed; de foregive, at det er for me¬
get for et Menneske, at vilde bestemme Guds
Hensigter i Evigheden, og at den samme Gud,
som har gjort saa mange andre ubegribelige Ting,
kunde og give en forgiengelig Materie en Kraft til
at tænke. Velan, lad os slutte af deres egne
Grunde! Er Guds Magt saa ubegribelig, og
kiende vi saa lidet til de inderste Deele af vort Væ¬
sen, mon det da ikke kunde hende sig, at der blev
noget tilovers, og at Skaberen, efter Legemets
Opløsning, endnu opholdte den Deel af os, som
tænker? Af det Udvortes og Synlige bliver intet
tilbage; skulde vi da redde noget fra Undergang,
skulde vi her i Livet kunde samle en Skat, som
ikke kan fortæres, da maae det skee ved at dyrke
de Kræfter, som endog her aldrig bringes til saa
høi en Grad af Fuldkommenhed, at de jo endnu
kunde voxe mere.
Dersom vi, ved at dræbe Legemet, ikke
forsyndede os mod Forsynet, og selv ved at for¬
lade den Post, paa hvilken Gud har sat os her i
Livet, berøvede os Haab om en bedre Skiebne i
