374
et Tilkommende; dersom vi ved Selvmord ikke
tabte mere end Lyksalligheden af dette Liv, som va¬
rer saa kort en Tid; dersom vi efter Livet havde
enten intet at haabe eller intet at frygte, var Selv¬
mord en meget ringe Last imod den mindste Gier¬
ning, ved hvilken vi fordærve Sielen, og giøre
denne eneste Deel af vort Væsen, som kan haabe
Udødelighed, uskikket til at opfylde dette Haab.
De Handlinger, ved hvilke vi forkorte Li¬
vet og dræbe Sielen, have adskillige Grader. Det
groveste Selvmord er, naar vi misbruge Sielens
Kræfter til at smigre for vore nedrige Begierlig¬
heder, og til at formørke de klareste Sandheder
saaledes, at vi selv ikke kiende vor Siels Adel og
dens høiere Bestemmelse, naar vi giøre os selv
og andre blinde i det, som af alting er os meest
magtpaaliggende at vide; med faa Ord, naar
vi misbruge vor Forstand til at styrke os selv og
andre i Vantroe og Sikkerhed.
En anden Grad af Selvmord er den Til¬
stand, i hvilken vi ikke bruge vores Fornuft til
at kiende Pligterne og regiere vore Passioner, en
Tilstand, hvori vi glemme de Fortrin, som vi
have som fornuftige Skabninger, overgive os til
de dyriske Lyster, og ved en umaadelig Brug af
de sandselige Ting fordærve baade Siel og Lege¬
me. Saa længe denne Tilstand endnu kuns er
en Virkning af Skiødesløshed, Vankundighed,
