376
tungt. Sielen forandrer hvert Øieblik sin Til¬
stand; dens Begreb bliver enten tydeligere eller
dunklere, den gaaer frem eller tilbage, dens Liv
tager enten til eller af. Dersom vi talte de Ti¬
mer af de fleste Menneskers Liv, som de uden For¬
nødenhed sove og spise bort, som de fordrive ved
Spilleborde, paa Opvartninger og i Selskaber,
som hverken beskieftige Sielen eller Legemet, hvor
meget skulde da de fleste ikke have forkortet deres
Dage? Jeg var tillige med en af mine Venner
paa saadant et Sted, hvor mange Mennesker kom
sammen, og fordrev hele Timer alene for at lade
sig see af en stor Mand; hvor mange Folk, sag¬
de han, have ikke dræbt sig selv i denne Stue?
Dersom man undersøgte disse Folkes Levemaade
nøiere, skulde man maaskee finde, at de ikke an¬
vendte nær saa megen Tid paa at tiene deres Vel¬
yndere, som de spilde paa at opvarte dem.
De Vise have til alle Tider maalet Livet
ikke efter Tidens Længde, men efter dens Brug.
De have merket, at mange af dem, som opnaae
en høi Alder, efter denne Beregning have levet
meget kortere end andre, som ere bortkaldede i de¬
res Ungdom. Men paa hvilken Maade vi end
beregne det, bliver der ikke stor Forskiel i Tiden
imellem det længste og det korteste Liv, naar vi maa¬
le dem begge med Evigheden. De ere begge som
en liden og en stor Draabe Vand mod det umaa¬
