377
lelige Hav. Naar vi betragte dette forgiengeli¬
ge Liv, som Begyndelsen af Guds Huusholdning.
med de fornuftige Skabninger, som et Sted, hvor
Hensigten af de store Kræfter, som han har ned¬
lagt i Sielen, ikke opfyldes, og hvorfra vi for¬
flyttes til et bedre, saasnart dette Livs korte Hen¬
sigter ere opnaaede, naar vi betænke tillige, hvor,
svage disse Kræfter ere, endog i de største Siele,
hvor lidet det kommer an paa os selv, og hvor
meget paa Omstændighederne, om vi skulde bru¬
ge Tiden vel, hvor let dette korte Livs glimrende
Fordeele kunde forlede os til at glemme vor høiere
Bestemmelse, og til at gaae tilbage igien til vort
eget Intet, i Steden for at gaae frem ad til det
store Fuldkommenheds Maal, hvortil Skaberen,
søger at føre os. Naar vi maale Tiden efter
disse Hensigter, bliver Forskiellen imellem et langt
og et kort Liv endnu mindre. De, som døe tid¬
lig, have ofte ikke tabt, og de, som leve længe,
intet vundet; disse kunde have behøvet lang Tid
for at komme til den Modenhed, som hine tidli¬
gere have opnaaet. Vi kunde derfor ikke altid
ansee det for en Belønning, at Menneskene leve
længe; det kan oftere være en Virkning af Guds
Langmodighed, ligesom det tidt er en Naade, at
han hastig bortkalder dem, som han finder tidlig
fuldkomne, for at bevare dem fra Livets Fristel¬
ser.
