378
Forfatteren af det Skrift, som kaldes Viis¬
dommens Bog, paaminder os om disse Sandhe¬
der med følgende Ord: "Dersom en Retfærdig,
"siger han, end døer tidlig, skal han dog være i
"Hvile, thi en hæderlig Alderdom er ikke den,
"som er maalet efter Aarenes Tal, men Klog¬
"skab er de rette graae Haar for Menneskene,
"og et ubesmittet Levnet er den rette Alderdom.
"Den Mand, som er Gud behagelig, bliver of¬
"te borttagen, fordi han levede iblant Syndere;
"han bliver henrykt, at Ondskab ikke skal omskif¬
"te hans Forstand, eller Svig bedrage hans
"Siel; thi Ondskabs Fortryllelse kan forblinde
"den Vise, og Begierlighedernes Ustadighed om¬
"driver ofte et Sind, som ikke var ondt. Han
"blev fuldkommen og fyldte snart en lang Tid.
"Hans Siel behagede Gud, derfor hastede han
"med ham midt ud fra Ondskab; men en Ret¬
"færdig, som er død, fordømmer de levende U¬
"gudelige, og Ungdom, som er bleven snart fuld¬
"kommen, beskiemmer de Uretfærdiges lange
"Alder.
