381
det Væsen, for hvilket intet er umueligt uden
hvad der er umueligt i sig selv. Hvem skulde
have troet for nogle hundrede Aar siden, at en
Steen kunde vise os Veien paa det vilde Hav,
og kan man vel fortælle noget, som kunde synes
os mindre troeværdigt, end det maae forekomme
de sydlige Folk at høre tale om Lande, hvor Van¬
det bliver saa fast, at det kan bære hele Armeer?
Mængden er tilbøielig til at holde alt det for umue¬
ligt, som strider mod de faa Begreber de have;
men en Philosoph burde af Eftertanke og Erfa¬
renhed have lært at være forsigtigere. Jo mere
Philosoph han er, des flere Mueligheder indseer
han, og des mindre burde han bygge paa de faa
Begreber og Erfarenheder, som et Menneske kan
have, des langsommere burde han være til at sige,
at noget er umueligt. Jkke desmindre giør
Philosophien ofte en ganske anden Virkning end
den burde giøre. En Jndbildning om en høi
Grad af Vished, en Tillid til Methoder og De¬
monstrationer, en Vane til at tænke efter visse
Regler, og en Forelskelse i sine egne Meninger,
giør, at de, som kalde sig Philosopher, ere ofte
baade hastigere og heftigere i at finde Umuelighe¬
der i alt hvad der er dem fremmed og nyt, end
andre Folk.
Vi behøve ikke at gaae videre end til os
selv, for at overbevises om den Sandhed, at en
