384
paa hvilke saadanne Sætninger bygges; og er
han virkelig Philosoph, saa veed han, at den
høieste Grund til den menneskelige Vished er i
de fleste Ting en høi Grad af Rimelighed, det
som man kalder en moralsk Vished. Er det en
theoretisk Sandhed, lader han sig nøie med den¬
ne Vished; er det en practisk, saa fortvivler han
ikke efter det første Forsøg, og naar han har gjort
mange, tør han dog ikke sige, at det er umueligt
for andre at finde det, som han selv forgieves har
søgt.
Jeg siger, at den høieste Grund til den
menneskelige Vished er i de fleste Ting en høi
Grad af Rimelighed. Denne vigtige Sandhed,
leder mig til en Betragtning af den anden Grund
til vor Kundskab: At vi ikke bør antage noget
uden tilstrækkelig Grund. Dette forklarer
adskillige Philosopher saaledes, at man skulde
troe, at de meente, at denne Grund ikke var til¬
strækkelig, med mindre man kunde bevise alle de
Egenskaber, som man tillegger en Ting, af dens
Begreb. De ophøie den Methode, at bevise al¬
ting af almindelige Sætninger, af Tingenes Be¬
greber, (Definitioner) det som de kalde Demon¬
stratio a priori, saa meget, at de ere færdi¬
ge at sætte alle dem, som slutte af Analogie, af
en Overeensstemmelse, af Erfarenheder i enkelte
Tilfælde, i Classe med Qvaksalvere og Fæe. Jkke
