385
des mindre beroer det Vigtigste i den menneske¬
lige Kundskab paa saadanne Beviser. Det er
ikke af almindelige Grunde, ikke af Tingenes De¬
finitioner, men af en Erfarenhed i enkelte Tilfæl¬
de, at vi vide, at et Menneske skal døe, at Jl¬
den brænder, at Jern synker i Vandet, at Træ
svømmer o. s. v. og hvilken Philosoph understod
sig vel at bevise af disse Tings Væsen, at det, som
i mange Millioner Tilfælde er skeet, ikke kunde
engang forhindres ved Aarsager, som for os ere
skiulte? Det almindelige Begreb, som vi giøre
os om Mennesket, er, at det er et fornuftigt
Dyr. Men hvor mange Ting slutte vi vel af
dette Begreb? Sandelig, ikke meere end hvad
Mennesket har tilfælles med alle Aander og med
alle Dyr. Hvoraf have vi den vigtigste Kund¬
skab om Mennesket, uden af det, som vi erfare,
fornemmelig i os selve? Paa denne indvortes Fø¬
lelse bygge vi det meste af den Kundskab, som vi
have om andre Menneskers Væsen og Egenska¬
ber, og hvad er det uden Analogie, en Slutning,
som er grundet paa Lighed imellem enkelte Ting?
Paa denne empiriske Kundskab, som vore stolte
Philosopher kalde den med en Slags Foragt, byg¬
ge vi alt, hvad der er vigtigt, og naar vore Ma¬
thematiker vilde udføre de store Ting, som de
have udkastet i Jndbildningen og paa Papiret;
naar de vilde bygge Huse og Skibe, anlegge
