390
har bevaret denne Ret til at dømme, ved hvilken
den kan belønne Dyden med en Ære, som de
Mægtige til alle Tider have agtet høiere end alle
deres udvortes Fortrin, saa stor en Skam er det
og for den samme Fornuft, dersom den af Man¬
gel paa rigtige Begreber om den sande Storhed,
lader sig ved den falske Glands, som forblinder
Hoben, forlede til at ære lastværdige Gierninger.
Ere Videnskaberne i nogen Henseende ret vigtige
for Menneskene, da er det uden Tvivl, naar de
bruges til at adskille denne falske Ære fra den
sande, og til at bestemme de Begreber, som re¬
giere Verden.
Den vigtigste Regel, som er Grunden til
alle de andre, er denne: At endskiønt Vanske¬
ligheden af en Gierning forøger dens Størrelse,
er dog Vanskeligheden alene ikke nok til at giø¬
re den stor, dersom den ikke tillige er nyttig.
Et eneste Menneskes Frelse er en større Gierning
end manges Ødeleggelse, og det mindste Dyr,
som formerer Naturens Rige med et Liv, en æd¬
lere Skabning end en Erobrer.
Den Nytte bør maales efter hele Selska¬
bets, som er de fleste Personers og Familiers
Beste. En Stands, en Byes, en Provinces
Tilvext er ikke en stor Gierning, dersom den er
skadelig for det Hele. Jeg vil regiere saale¬
ges, sagde Henrich den Store af Frankerige,
