391
at enhver Bonde i mit Land kan spise sig mæt 
og beholde noget tilovers for at fornøie sig
engang om Ugen. En Regent har vel ikke
nogen Tid havt en Tanke, som paa en fuldkom¬
nere Maade udtrykte hans store Pligter, og hvor¬
ved han mere nærmede sig til den guddommelige
Majestæt, som med saa uindskrænket en Godhed,
elsker alle sine Skabninger. Hvor lyksalige skul¬
de Menneskene ikke være, dersom man i Histo¬
rien ikke gjorde andre store, end de, som fortien¬
te det ved saadan en Tænkemaade!
Det er ikke saa vanskelig en Gierning at
overvinde andre, som at overvinde sig selv. Det
første kunde store Herrer giøre ved andre, og de
udrette det dog altid ved en Magt, som er dem
givet; men den Seier, som de indlegge over de¬
res egne Tilbøieligheder, er altid deres egen, og
en ufeilbar Prøve paa en høi Siel. At opofre
en Lyst, naar store Pligter udkræve det, bør vel
ikke holdes for vanskeligt af dem, som vilde være
store, men det bliver dog altid en større Gierning,
end at indtage den stærkeste Festning. Var det
ikke saa, skulde saadanne Gierninger være lige saa
almindelige som Erobringer; men just fordi de
ere saa rare, derfor maae vi slutte, at de ere van¬
skeligere, og at deres Ære er des større, som ha¬
ve Mod nok til at udøve dem.
