397
vortes Egenskaber vi kiende ved Hielp af vore egne
Fornemmelser, og som vi dog aldrig kunne ud¬
grunde.
Det Syn, som vi for nogen siden havde
paa Himmelen, førte mig paa en høiere Skue¬
plads, hvor jeg uden at kunne følge hine Stær¬
kere Siele, som maale Himmel=Kuglerne og følge
Planeterne i deres Flugt beundrede den Agtsom¬
hed og Bestandighed i deres Forsøg, den Skarp¬
sindighed og Rigtighed i deres Slutninger, hvor¬
ved de havde bragt Grunde og Erfaringer til saa¬
dan en Overeensstemmelse, at de udregne de vig¬
tigste Forandringer i Naturens umaalelige Rum
med større Vished, end jeg formaaer at sige, hvad
der skal foregaae i min Siels snevre Tænke=Kreds
i det Øieblik, som umiddelbar følger paa dette.
Skulde denne Vished, tænkte jeg, som giør den
menneskelige Forstand saa megen Ære, ikke strek¬
ke sig videre end til Størrelser, til Tingenes ud¬
vortes Forhold? Den Forstand, som kan maale
hele Sole=Kredser, skulde den ikke kiende de ind¬
vortes Beskaffenheder af et eneste Sole=Gran,
ikke kiende sig selv? Jo, sluttede jeg, det maae
vel saa være, siden det var ligesaa vanskeligt for
Newton at forklare os Attractionen, den Kraft,
som holder alle Ting tilsammen, som det var for
Locke, at beskrive det Væsen, som tænker.
