399
et vist Forhold kan være lidet; saa klar som den¬
ne Sandhed er, endog af de almindeligste Grunde
og Erfaringer, saa forunderligt er det og, at der i
vore oplyste Tider kunne være Store Siele, Phi¬
losopher, som kunne tænke, at noget fornuftigt
Væsen var i den alvidende og almægtige Skabers
Øine for ringe til at fortiene hans Opmerksomhed,
og at det uendelige Væsen, i Forhold til hvilket
al Størrelse endnu mere forsvinder, og om hvil¬
ket man endnu med langt større Grund kan sige,
at intet for ham er lidet eller stort, at dette Væ¬
sen ikke bekymrede sig om de enkelte Ting, men
kuns om hele Arter og Slags.
Dersom denne Mening var, jeg vil ikke
sige, grundet, men rimelig, understod jeg mig
ikke at bygge paa vore visseste Udregninger. Vo¬
re Siernekigere skulde maaskee forgieves vente
om nogle Aar at see Venus gaae samme Vei for¬
bi Solen; thi vel er denne Planet en stor Skab¬
ning imod et eneste Menneske, men den er dog
kuns et enkelt Væsen, et Jndividuum blant utal¬
lige Kugler af samme Art, som opfylde de Sole¬
Kredse, hvis Tal vi ikke kunne bestemme, og
mod hvis umaalelige Mængde denne Planet kan
være uendelig mindre end den var i vore Øine
mindre end noget enkelt Dyr, noget Menneske
er imod dets hele Art. Vil man svare, at Re¬
gelen ikke er almindelig, hvortil nytter den da,
