406
No. 50.
Fredagen, den 10 Julii 1761.
N¬
u har jeg saa længe været alvorlig, at jeg
maaskee skulde blive kiedsommelig for en
Deel af mine Læsere, dersom jeg længer talede
i den samme Tone. En Skribents Øiemerke
maae være at blive læst, og han maae derfor, saa¬
vidt Sandhed og Pligterne tillade, lempe sig ef¬
ter sine Læseres Smag. Saavidt jeg kiender
mine Landsmænd, elske de i Almindelighed det
Alvorlige, enten dette kommer af Jndsigt alene,
eller af en Blanding af Tungsindighed, veed jeg
endnu ikke til visse; men saa stor Lyst som de i
Almindelighed have til det Alvorlige, veed jeg
og, at denne Lyst snart hører op, dersom de ikke
undertiden opvækkes ved noget Skiemtsomt, og
af al Skiemt er Satire den, som rører dem meest.
Den allerfineste er endnu ikke saa bekiendt, at jo
en Skribent skulde frygte derved at blive ufor¬
staaelig. Jeg har forsøgt det selv ved adskillige
smaa Allegorier, som enten ikke ere blevne læste,
eller og forklarede langt anderledes end jeg havde
ventet. Den samme Skiebne har og nogle af
