408
re; det er lærde Folk, som hovmode sig af en
Kundskab, der ikke opbygger.
J det øvrige har jeg skaanet alle Stænder,
især dem, som formedelst deres Kald og Nytte
bør være ærværdige, saa meget, at jeg i Steden
for at blotte deres Feil, heller har søgt at frem¬
sætte saadanne Mønstre, som kunde giøre Dyden
elskværdig, og give alle nyttige Bestræbelser den
Ære og Anseelse, som de bør have hos et slebent
Folk. Jo mere jeg merker, at denne Tænkemaa¬
de finder Smag iblant mine Læsere, des meere skal
jeg stræbe at opløfte mig over alt det Svage, som
der dog altid er i den beste Satire; jeg skal giem¬
me den, som et farligt Vaaben, til den yderste
Nødværge, og imidlertid søge at opvække mine
Læsere undertiden ved nogle skiemtsomme Fortæl¬
lelser, hvori jeg vil bede dem, at de ikke søge an¬
dre Hensigter end almindelige.
Jeg har for nogen Tid siden lært at kiende
en besynderlig Mand, som har usædvanlige Ga¬
ver til at opdage de meest skiulte Ting. Læserne
vide allerede, at mine Bekiendtskaber strække sig
vidt, og at min Hukommelse ofte slaaer seil. De
forlange derfor vel ikke at vide, hvem denne Per¬
son er; nogle kiende ham allerede, og iblant an¬
dre skiulte Ting have de forlangt at vide Hensig¬
